Man tænker nok en biavler sover hele vinteren og kun lige er vågen omkring juletid 🙂
Sådan forholder det sig dog ikke.
Materiel
Alt materielt, magasiner, rammer, bunde og låg til bistaderne skal gennemgået for defekter og repareres.
Magasiner, bunde og låg skal renses og vaskes, rammerne bierne har siddet skal have voksen smeltet af og desinficeres.
Når rammerne kommer tilbage fra omsmeltning og desinficering, får vi gjort hos en forhandler af bimateriel, skal der loddes nye rene voksplader i.
Planlægning af sæsonen
Oven i al klargøringen, skal vi hale planlagt hvor vi skal have bierne stående i år
Vi har hidtil haft dem hjemme og en enkelt gang ved engen langs Storåen i Ikast.
I år har vi snak med en æble avler, som synes det kunne være en fin idé at vi sætter nogle bifamilier ud blandt hans æble træer.
Det giver sikkert flere æbler til ham og noget rigtigt godt honning til os og vores mange kunder.
Salg af bifamilier
Vi havde lavet lidt for mange reserve- småfamilier i 2022 og satte derfor nogle stykker til salg.
De gik forrygende og vi har allerede udsolgt i bifamilier for 2023.
Jeg forventer vi laver nogle ekstra over sommeren, måske kan vi sælge nogle stykker allerede i efteråret.
Ellers kan du allerede nu blive skrevet op til en familie til næste forår