Udgivet i 1 kommentar

KLARGØRING TIL FORÅRET

En del af fornøjelsen ved biavl er klargøringen om vinteren.
Der skal efterses rammer, renses diverse grej for propolis og der skal sættes bivoks plader i rammerne.

Efter at have set lidt på et voksilodnings apparat til en masse penge fik vi selv bygget en, som virker ganske fornuftigt.
Jeg havde tænkt lidt på hvordan vi lige skulle bygge en selv. Det er jo et elektrisk apparat som varmer trådene i rammen op, ved at lade en strøm gå igennem den.
Mine bekymringer gik på hvordan man skulle begrænse strømmen og ikke ende med en rygende transformer eller en brændende 12×10 ramme.

Jeg havde læst at man anbefaler 36 Volt til rustfri tråd og en måling af modstanden på en trådet rammer viste knapt 10 Ohm.
Det vil jvf. Ohms lov give en strøm på ca. 3,6 Amp, jeg har kun en ældre 12 Volt 200 VA belysningstransformer og ved 12 Volt kan vi kun drive omkring 1 Amp gennem tråden.

Så det måtte komme an på en prøve, vi satte blot et par stykker aluminium på en træliste, forbandt disse til 12 Volt belysningstransformeren – selvfølgelig gennem en 5 Amp sikring og satte en tom ramme på – det virker efter hensigten.
Dog tager det lidt tid, ifølge mit Amperemeter løber der 1,2 Amp i tråden, men vi skal jo ikke sætte voks i 500 rammer så vi kan godt leve med den lidt længere smeltetid.

Hvis du selv giver dig i kast med at lave en vokslodder så vær lige opmærksom på at selv om det er lavvolt, så kan strømmen blive stor hvis du laver en kortslutning og det kan godt blive farligt pga varmen i tråden. Så hav altid en sikring i transformerens sekundær kreds (den lave spænding).
Vi fik lavet den fejl at afstanden mellem aluminiumsstykkerne var så lille at tråden kunne kortslutte transformeren, 5 Amp sikringen sprang og Christoffer måtte på Shell efter en ny. Selv om det er lavvolt så gælder Stærkstrømsbekendtgørelsen også for den slags.

1 tanke om “KLARGØRING TIL FORÅRET

  1. […] Vi må kun bruge naturlige organiske syrer, Oxal- og Myresyre, til bekæmpelsen. Når vi køber voksplader hos forhandlere, køber vi kun voks fra den grønne pulje. Den type voks er kontrolleret og fri for medicin rester. Læs i øvrigt om bivoks i et andet indlæg  […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *