Det sjove ved plantefarvning
Noget af det sjove ved, at arbejde med garn og plantefarver er at udvikle eget udtryk – både i farver og design. Det færdige garn kan samtidig blandes, hvilket giver uendeligt mange muligheder i forskellige tykkelser, farver og nuancer.
At blande garntyper
Jeg har forsøgt mig med at blande mit eget garn på forskellig vis, også med garn jeg har købt hos andre. Det kan være som den stribede trøje, der er strikket med henholdsvis mit eget plantefarvede uld sammen med en lækker japansk bomuld fra Isager.
Den lilla stribe er en rest fra lageret. Opskriften er fra Annette Danielsens bog ”Gæstebud”.
Den ene grønne trøje er en blanding af mit eget plantefarvede uld og en tråd kidsilkmohair jeg har købt. Opskriften er fra Lene Holme Samsøe.
Den anden grønne trøje har jeg selv udtænkt opskriften til. Kroppen er strikket i plantefarvet uld, mens ærmerne er kidsilkmohair jeg også selv har plantefarvet.