Vi har en hel del honning fra høsten i 2021, vi sælger stadig – både via nettet og fra vores honning bod på Bakkeskoven 16 i Ikast.
Læs evt lidt mere om vores biavl
Jeg besluttede dog at prøve kræfter med at brygge mjød.
Det kom sig lidt af at vi har set Vikingerne på Netflix, hvor der unægtelig bliver kørt en del mjød indenbords.
Jeg fandt et par forskellige opskrifter og valgte at tage lidt fra dem hver. Særligt med hensyn til hvilke krydderier der skal i mjøden.
Valget faldt på at krydre med nogle halverede økologiske citron, 2 stk skåret i kvarte, tænker det kan give en friskere smag.
Der kom også en halv stang kanel med, det kan være det skal drikkes til jul.
Da Jeg var lidt i tvivl om vi i det hele taget kunne lide mjød, er første batch forholdsvis lille.
Fen er på 2 kg honning og ca 2 liter vand.
De rigtige hardcore mjødbryggere lader gæringen ske med den naturlige gær der er i honningen.
Jeg er dog gået lidt kyllingevejen og har brugt en købt hvidvinsgær, tænker det giver lidt mere kontrol over gæringen.
Så gæren, vandet og krydderierne i en gryde, koges op så al den naturlige gær slås ned og diverse bakterier dræbes.
I mens det kølede ned satte jeg gang i tørgæren. En god skefuld økologisk sukker i et skoldet glas med kogt vand, tilsætte gæren når det er ca 32 grader varmt. Efter nogle minutter er det tydeligt at gæren er i gang.
GÆRINGEN
Da det opkogte honning var kølet til 32 grader kom det i en ren gærspand.
Det er blot en 5 L spand med en gærlås, og gæren blev tilsat – så er det kun at vente.
Gæringen var godt i gang efter nogle dage, efter ca 14 dage var gæringen slut.
Med mjød er det modsat øl, jeg ønsker absolut ingen kulsyre i mjødet, derfor lod jeg det stå i gærspanden i små 3 måneder.
VENTETIDEN
3 måneder var gået og det skulle det på flaske, prøvesmagning er heldig tilladt. Smagen er fin med den vil udvikle sig over tid.
Mjøden kom på skoldede flasker med patent prop.
En ny ventetid er hermed i gang. Det skal stå mindst 6 måneder og udvikle sig i flaskerne, den tid er snart gået og smagning er derfor på sin plads
Stay tuned – en smags anmeldelse kommer inden længe
SMAGSPRØVE
Så blev det i dag, der skulle smages, proppen af og i glasset med det.
Smagen er friskere end forventet, tænker det må være de mange citroner.
Meget af det mjød jeg tidligere har smagt, købt i butikker, er meget sødere og grænsende til vammelt.
Vejen frem er derfor mjød fra Homcrafted.dk