Jeg har gennem længere tid haft lyst til, at udvikle mine egne designs, som passer til det garn jeg arbejder med. Hidtil har processen været på tankebasis, hvor jeg har overvejet spørgsmål som – hvilken type strik skal det være, hvad vil passe godt til garnets strikkefasthed, skal det være ensfarvet, mønstret, flerfarvet osv.?
Nu er jeg kommet så langt, at jeg har valgt det skal være en vest med v-hals. Den skal strikkes i højlandsgarnet, og det bliver med en strikkefasthed på 24 m og 32 p. Det passer for mit vedkommende med p 3.
Jeg har ladet mig inspirere af et par gamle blade fra midt 80’erne, og strikket et par prøver for at se om det kan bruges.
Som det ses på billedet, så er der flere forskellige muligheder i spil – enten et ensfarvet reliefmønsteret, eller en ensfarvet med en mønsterbort ca. 10 cm over ribkanten.
Hvis jeg ikke kan vælge, må jeg jo strikke dem begge to.
Og ja, hvis jeg bliver tilfreds, så vil jeg selvfølgelig lægge opskriften i webshoppen….