Udgivet i Skriv en kommentar

Solfarvning

Her på den mørkeste tid af året kan det være godt at huske på magien i solens stråler.
Jeg er fan af solfarvning og synes det giver noget af det flotteste garn. Jeg er særligt glad for det til
strømpegarn – også selv om det sjældent bliver som forventet.

Plantefarvning kan generelt give lidt uforudsigelige resultater.

Forventning og resultat

Når man solfarver er man nærmest sikker på,
at resultaterne bliver anderledes end forventet.
Heldigvis bliver det næsten altid pænere, end jeg havde turdet håbe på. Se lige de flotte strømpegarner, jeg har trukket op af glasset.

Og find dem i shoppen

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Strømpegarn

Farve på strømperne – ja tak!

Hjemmestrikkede strømper må altså gerne have lidt farver og når garnet har indbygget farveskifte er det
ofte lidt sjovere, at strikke med.

Jeg har mange forskellige farvekombinationer på mit strømpegarn, og til nogle af dem har jeg produceret et
tilhørende 20 grams nøgle til hæl, tå og evt. ribkant. Læs mere Strømpegarn

Udgivet i Skriv en kommentar

Opskrift undervejs

Jeg havde flere strikkeprøver i spil. Jwg har valgt at arbejde videre med udvikling af en vest med v-hals og et lodret reliefmønster. Jeg strikker i Højlandsulden, i denne udgave farvet med rejnfan fra egen have.

Det har krævet lidt hovedregning, at få mønsteret placeret symmetrisk på modellen – det ser heldigvis ud til at lykkes som jeg havde håbet.

Jeg er godt i gang med, at strikke modellen op i str. L og håber snart at kunne præsentere jer for en gennemtestet opskrift i str. S-XL.

Udgivet i Skriv en kommentar

Strikdesign på vej?

Jeg har gennem længere tid haft lyst til, at udvikle mine egne designs, som passer til det garn jeg arbejder med. Hidtil har processen været på tankebasis, hvor jeg har overvejet spørgsmål som – hvilken type strik skal det være, hvad vil passe godt til garnets strikkefasthed, skal det være ensfarvet, mønstret, flerfarvet osv.? Læs mere Strikdesign på vej?

Udgivet i Skriv en kommentar

REJNFAN

Jeg kom i tanke om, at der hængte et parti tørret rejnfan i skuret. Det var vist tiltænkt røgpusteren min mand anvender, når han tilser sine bier.

Men jeg fik heldigvis lov, at putte det i farvegryden i stedet for. Jeg anvender helt friskplukkede planter, da jeg tænker det giver det bedste resultat. Men det viste sig, at i hvert fald rejnfan sagtens kan anvendes i en tørret udgave.
Der var heldigvis nok til at fylde gryden halvt op, og puttede både højlandsuld og BFL uld i første bad. Højlandsulden fik en flot varm gul farve, og BFL ulden blev som vanligt mere gyldenbrun. Læs mere REJNFAN

Udgivet i Skriv en kommentar

ELLEKOGLER

Nu går den simpelthen ikke længere – jeg trænger til, at få gang i farvegryden igen. Udfordringen er, at der så lidt at plukke i naturen lige nu.

Så derfor har jeg valgt at samle en stor portion ellekogler.
Der var faktisk overraskende mange i området hvor vi bor. Nogle gange sidder de for højt til at jeg kan plukke dem, men efter en dag med kraftig blæst var der pludselig mange på jorden, så det var bare at samle op. Læs mere ELLEKOGLER