Hjemme i vores egen have har vi et trugstade, det er den gamle traditionelle bistadetype.
Trugstader er som taget lige ud af en Morten Koch film.
Et trugstade er lidt mere bøvlet at arbejde med, men de er lidt hyggeligere at se på end et opstablingsstade – de firkantede kasser med stabler.
Jeg valgte at beholde en god familie hjemme, vores og naboernes frugttræer skal gerne bære meget frugt senere på året.
Er det ikke tosset at have bier i sin egen have?
Det korte svar: nej det er det ikke.
Bierne er slet ikke som hvepse. Bierne kommer ikke og vil drikke din sodavand eller spise din marmelademad når du sidder på terrassen.
Det eneste som vil lokke bierne til er hvis du spiser en honningmad, de har jo et naturligt godt øje for honning.
Giver det frugt?
Ja, helt klart.
I vores gamle have havde vi et blommetræ, som ikke gav mange blommer.
Da vi fik bier hjemme gik træet helt amok, vi måtte støtte alle grene med stolper så de ikke knækkede.
Har du lyst til at få dine egne bier?
Har du fået lyst til at prøve at have dine egne bier? Så er hjælpen nær.
Vi laver og sælger bifamilier, der er udsolgt for 2024, men vi kan levere igen til april 2025 – bestil i god tid.
En god ide vil være at melde dig ind i en lokal biavlerforening, så du ikke står helt alene med det.
Du kan finde de lokale foreninger hos Danmarks Biavlerforbund.