Farve på strømperne – ja tak!
Hjemmestrikkede strømper må altså gerne have lidt farver og når garnet har indbygget farveskifte er det
ofte lidt sjovere, at strikke med.
Jeg har mange forskellige farvekombinationer på mit strømpegarn, og til nogle af dem har jeg produceret et
tilhørende 20 grams nøgle til hæl, tå og evt. ribkant.
Lyng og Cochnille
Disse strømper er strikket i garn farvet med lyng og Cochnille.
Det har givet et garn med korte farveskifteforløb, hvilket gør strømperne nistrede.
Jeg har valgt at strikke strømperne i et lille hulmønster, bare for at vise, at det også er en mulighed, trods farveskiftet.
Garnet ligger i 100 grams fed, hvilket er rigeligt til et par strømper i voksenstørrelse – også til
herrestørrelser. Jeg kan normalt få et par strømper til mig selv, i størrelse 38-40, og et par babystrømper af
et 100 grams fed.