Udgivet i Skriv en kommentar

Opskrift: Oliven Vinaigrette med honning

Hvis du som jeg er blevet træt af salat dressinger på flasker eller tuber, vil jeg anbefale dig at prøve denne oliven vinaigrette.
Dressingerne på flasker kan indeholde mange underlige ting med navne som det europæiske motorvejnet, E det ene og E det andet.

Vil du være fri for alle E’erne, laver du denne vinaigrette, det tager kun 5 minutter

Ingredienser

  • 1 dl god olivenolie
  • 1/2 dl god balsamico eddike
  • 2 tsk Homecrafted honning
  • 2 spsk groft hakkede sorte oliven uden sten, du har sikkert en yndlingsoliven – brug den
  • salt og peber

Fremgangsmåde

Det er ganske enkelt at lave denne dejlige vinaigrette.

Du finder en skål af passende størrelse, blander olivenolie, balsamico eddike, Homecrafted honning og de hakkede oliven.
Det hele piskes godt sammen, hvis du har gode arme med piskeris ellers bruger du din håndmixer.

Smag til med salt og peber.

Servering

Du blander dig en dejlig salat, jeg holder meget af spidskåls salat blandet med udstenede danske tomater skåret i både, grøn peber skåret i grove terninger, frisk agurk og de grøntsager der er ved hånden.
Hæld en gavmild mængde oliven vinaigrette over salaten og vend det grundigt sammen

 

Opskrift: Thomas Herman.
Billede: Luisa Brimble on Unsplash

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *